Navneskiftet markerer næste skridt i virksomhedens udvikling mod bredere miljø- og ressourcehåndtering
Nordic Oily Waste A/S skifter navn til Nordic Resource A/S. Med navneskiftet tager virksomheden et naturligt næste skridt i sin udvikling fra at være en specialiseret aktør inden for håndtering af olieholdigt affald til at være en bredere miljø- og ressourcepartner for industri, shipping og energi.
Navnet Nordic Resource A/S afspejler virksomhedens strategiske fokus på at udnytte ressourcerne i affald bedre og sikre compliant, sikker og ansvarlig behandling af komplekse industrielle restprodukter. Samtidig understreger det nye navn virksomhedens ambition om at sætte nye standarder for miljøtekniske løsninger i Norden.
Direktør Kim Gosvig Hansen ser navneskiftet som et naturligt og nødvendigt led i virksomhedens vækstrejse.

“Vi har de seneste år udvidet vores ydelser markant og bevæger os i dag langt ud over håndtering af olieholdigt affald. Navnet Nordic Resource afspejler mere præcist den virkelighed, vi opererer i – hvor affald ikke blot er noget, der skal bortskaffes, men en ressource, der kan udnyttes og håndteres med respekt for både miljø og compliance. Med det nye navn markerer vi vores ambition om at være en moderne, professionel og ansvarlig miljøpartner for vores kunder på tværs af brancher.” siger Kim Gosvig Hansen, administrerende direktør i Nordic Resource A/S.
Navneskiftet har ingen betydning for eksisterende aftaler, kontrakter eller kundesamarbejder, og virksomheden fortsætter alle aktiviteter uændret under det nye navn. Skiftet træder i kraft per dags dato, og gradvist vil den nye visuelle identitet blive implementeret på tværs af anlæg, dokumenter, digitale platforme og kundekommunikation.
Nordic Resource A/S vil stadig være din pålidelige samarbejdspartner, du kender fra Nordic Oily Waste og fortsat have fokus på:
håndtering og behandling af komplekse industrielle vand- og oliefraktioner
høj kvalitet i miljø- og complianceprocesser
sikre transparente kundeoplevelser
udvikling af tekniske løsninger, der understøtter cirkulære og bæredygtige arbejdsgange
Med navneskiftet ønsker virksomheden at signalere en moderniseret retning og en klar ambition om at støtte kunder og samarbejdspartnere i den grønne omstilling.
Kontakt:
G-Vej 3,
2300 København S
Tel: +45 59 57 85 60
Mail: info@nordicresource.com
For yderligere information kontakt:
Kim Gosvig Hansen
Administrerende direktør
Nordic Resource A/S
kgh@nordicresource.com
(+45) 61 74 90 41